COSE

Chouilly, Champagne

I en lille garage i Chouilly startede Victor og Gil i 2022 Champagne COSE. Victor ejer Sacre Burger og Sacre Bistro i Reims og Epernay og har i den grad fingeren på pulsen, når det handler om nye champagne producenter. Gil er etableret vinmager, hvor han arbejder som konsulent for en masse gode producenter i Champagne.

Hvor negocianter normalt har fokus på store produktioner, så handler COSE udelukkende om transparens og kvalitet. Hvert år samarbejder de med tre (altid forskellige) producenter. I 2022 er det Pinot Noir fra Domaine de Bichery, Chardonnay fra Roland Champion og Meunier fra Marx Coutelas. I 2023 er det Flavien Nowack, Antoine Bouvet og Thomas Perseval. Og sågar Pierre Deville i 2024, som vi i forvejen repræsentere i Danmark.

Druerne presses hos jordbesidderen, hvorefter mosten transporteres til COSE kælderen. En lille simpel garage i Chouilly (se fotos). Her blev debutårgangen 2022 gæret på 11 fade. Brugte fade fra Guillaume Selosse og to nye fade fra Bordeaux.

2023’erne er netop frigivet.