Frédéric Leprince

Bourgogne, Frankrig

Valentin Desloges er fra 1993 og opvokset i en vinproducerende familie i Loire. Han har arbejdet med sauvignon blanc i New Zealand for dernæst at arbejde hos Agapé i Alsace, Château Mangot i Saint-Emilion og hos Paul Pillot og Coche Dury i Bourgogne. I 2020 startede han Les Quatre Piliers i Touraine med primært fokus på 7 hektar fadgæret sauvignon blanc og 2,5 hektar cabernet franc. Men også små bider af chenin blanc, pinot noir, pineau d’aunis og côt.

2022 og 2021 Chapitre 1 er fadgæret sauvignon blanc fra 25-45 års stokke, der tilbringer 1 år på 500, 350 og 228 liters fade – fadene er Valentin selv med til at lave.

2020 Bel-Air, er Valentins første årgang sauvignon blanc. 55-65 år gamle stokke, gæring på 228 liters fad. 2 år på fad – hvor det ene år er med fuld lees – giver stor dybde og intensitet. Det er fascinerede hvordan det hyper aromatiske i sauvignon blanc samler sig med en smule nyt fad og lang elevage, der giver en sjælden cremet tekstur.

Vi har også fået lidt 2021 cabernet franc. Det er gæret på stål og lagret på fad. Og i forhold til meget andet cabernet franc vi har, er det her mere elegant og sart, og trækker lidt i en retning af pinot noir. Der er også landet 24 flasker ud af en produktion på 800 flasker pineau d’aunis.