Din vinbutik

I hjertet af Odense

Cru Vin kan findes i Kongensgade 50, 5000 Odense C. Cru Vin er grundlagt i marts 2021 af Frederik Ørbeck og Jacob Atke. Efter 20 års fælles erfaring i vinbranchen besluttede vi at forene vores individuelle styrker for at skabe en kompromisløs vinforretning, hvor håndværk og kvalitet kommer i første række. Jacob med et godt netværk blandt private- og erhvervskunder på Fyn. Frederik med fokus på nationale restauranter og vinhandlere, med udgangspunkt fra København. Både Jacob og Frederik har altid haft en utrættelig nysgerrighed på vin, så forvent et godt og inspirerende udvalg.

Jacob Atke

j@cruvin.dk    |    50 30 69 00

Frederik Ørbeck

f@cruvin.dk    |    50 30 68 00

TIRS. – TORS.

10:00 – 17:30

FREDAG

10:00 – 18:00

LØRDAG

10:00 – 14:00

SØN. – MAN.

Lukket

 Midt i den globale Corona-pandemi åbnede vi vores vinbutik i hjertet Odense, hvor hylderne er fyldt op med vine vin selv importerer, suppleret af andre gode vine fra samarbejdspartnere, der passer til vores fælles smag og filosofi. Sortimentet er nøje udvalgt og ingen vine er tilfældige. Stemningen er afslappet, hyggelig og i øjenhøjde. Vi har forsøgt at skabe den vinbutik, vi selv ville handle i. Butikken bugner også af lækre øl, spiritus, chokolade m.m. Butikken i Kongensgade 50 er mere end 250 m2, så der er også blevet plads til en afdeling til smagninger og spændende arrangementer. Bagerst i butikken er vores lager, så vi altid har vores store udvalg ved hånden.

Vi importerer selv store dele af vores sortiment, fra europæiske vinproducenter, der laver vin, som vi kan lide det. Det er ofte fra små producenter, der selv står med arbejdet i vinmarken og kælderen. Ofte er vinene økologiske og biodynamiske – nogle gange frie og vil tilmed gå under navnet naturvin. Vi har ikke kun vin fra Bourgogne, Champagne, Piemonte og Mosel – selvom det ofte er vine der får en del opmærksomhed. På hylderne finder du også vin fra Bierzo, Ribeira Sacra, Priorat, Montsant, Toscana, Abruzzo, Loire, Rhône, Beaujolais, Bordeaux og meget mere. Vi er ikke underlagt et ‘kæde-sortiment’ – vi vælger selv, og smager løbende på prøveflasker fra nye potentielle vine, til sortimentet i Cru Vin.


Foruden vores faste sortiment, hvor nye årgange løbende vil lande i butikken. Så vil vi også have et udvalg af særligt sjældne og eftertragtede flasker. Dem kalder vi kældervine. Mængderne er små, og flaskerne vil typisk blive udbudt via vores Instagram story på @cruvin.dk, hvor de bliver solgt efter først-til-mølle princippet.